Mine dåbskjoler er de absolut smukkeste i Danmark. Det er haute couture for de små. Alle dåbskjolerne er unikke. De er håndlavede i de fineste silkestoffer, med små lækre detaljer, som antikke messingknapper, fantastiske blonder, gamle kniblinger, broderier og perler. Har du specielle ønsker, som min kollektion ikke indfrier, kan du selv være med til at sætte dit præg på din dåbskjole i designprocessen.
Alle de viste dåbskjoler er str. 68-70, ønsker du en mindre eller større str. kontakt mig da venligst.
Alle kjoler er helforet med bomuld, også i ærmerne.
Kyse er med i dåbskjolernes pris. Dåbssko kan laves på bestilling kr. 350,00.
Silke er et skrøbeligt produkt, tryksværter og lignende er med til at nedbryde det, derfor leveres alle mine dåbskjoler i egne smukke æsker med syrefrit silkepapir omkring.
Jeg brodere navn og dato i dåbskjoler for kr. 125,00. Brodering i dåbskjoler fra min kollektion er naturligvis med i kjolens pris.
En dåbskjole holder ca. i 100 år. Derfor svinger moden ikke meget indenfor dette felt. Men jeg prøver at revolutionere moden ved at føre dåbstøjet tilbage til 1800 tallet, hvor farver som rød, grøn, guld og sølv var meget moderne, men samtidig bevare nutidens form med den lange kjole.
Flere fotos på vej af andre styles.
Ønsker du selv at sy familiens nye dåbskjole, udfærdiger jeg gerne mønster og du kan købe lækre silkestoffer i min forretning..